Fausto cykelugen med Ruby Rejser juni 2011.

Dim lights

2012 nærmer sig og dermed også en ny udgave af I Faustos Baghjul. Skal du være en af dem der kan fortælle dine venner om de fantastiske bjerge som mange har drømt om.

Turen har sit udgangspunkt i Cuneo i Italien. Byen som er startby for det store motionscykelløb Fausto Coppi og ofte brugt i forbindelse med Giro Italia. Turen er tilrettelagt af Guide Kjeld Myhre - som har kørt Fausto Coppi løbet og været på studietur til byen flere gange.

I 2011 havde vi en fantastisk tur som var en pionertur og dermed dannede grundlag for turen i 2012. Vi har samlet en lille dagbog som du kan hygge dig med - se også de mange flotte billeder samt et par små film fra turen her.

I 2012 kommer vi forbi Frankrig og stifter bekendskab med byen Barcalonette og ikke mindst det frygtede bjerg Restefont La Bonette i 2802 meters højde - så tøv ikke der bliver rift om pladserne.

Tilmelding via RUBY REJSER

Se de mange billeder her

Se små sjove film her

Dagbogen

Dag 1: Opvarmningsturen

Se ruten for dag 1 her

Læsning af cykler startede i Hillerød søndag aften, hvor Kjeld og Henrik en time senere kunne sætte kursen mod Italien i et stræk. Servicebilen landede i Cuneo ved hotellet kl. 1800 næste dag, så de trætte chauførrer kunne få lidt mad og en velfortjent søvn. Tirsdag morgen skulle Kjeld og Henrik på tur til col de Tende for at se om man kunne køre op over denne, mere om det senere. Turen for gæsterne starter i Kastrup lufthavn ved 0830 tiden tirsdag morgen. Søren Kjær som er guide på turen for hurtigt styr på alle. Desværre kan han ikke styre SAS, de meddeler at flyet er forsinket 1 time. Heldigvis holder bussen og venter på os i Nice Lufthavn da de ankommer.

Så selv om turen var startet lidt uheldigt, fik de hurtigt styr på bus og bagage. Klokken 1700 kunne de se hotellet og deres to venner med cykler og de værelser der var klar til dem. Kjeld havde forberedt en tur på 60 km til denne dag, den måtte laves om på grund af det sene ankomst tidspunkt. Præcis klokken 18 cyklede vi ud i et fantastisk vejr, med et lille bjerg på 4 km i vente. Alle kom godt igennem og, fik en tur på ca. 55 km over stigningen Motemale som er fin at starte ud med.

Se ruten for dag 1 her

Dag 2:

Se ruten for dag 2 her

Cyklerne var pumpet og klar til start klokken 0900 foran vores dejlige hotel. Ruten som jeg havde planlagt var på godt 100 km over den berømte stigning col de Fauniera, også kaldet colle de Morti " dødens bjerg " i 2500m metres højde. Vejret er helt perfekt til cykling, sol og ingen vind, da vi kører ud af byen. Vi tager en lille omvej for at få en lille stigning. Flere spørger - er bjerget startet? Nej, det er bjerget ikke, det starter først i Demonte. I Demonte slipper vi flokken løs, det skal hurtigt vise sig at gruppe 1 med Watt monsteret i spidsen hurtigt får hul, gruppe 2 har tid nok, der er jo 25 km til toppen. Vejen er stejl mange steder og vi når tit op på 13%, heldigvis flader den ud til 8 % så man kan få luft. Seks kilometer fra toppen, holder service bilen med Henrik ved rattet. Han kan ikke kommme videre på grund af sne, de først ankomne kører ned igen, her møder de mig igen. Jeg beordrer alle op til bilen for yderligere instruks -  det er vel en pionertur. Søren Kjær som jo også er guide er taget videre op på bjerget, for at se om vi kan komme helt op på toppen. Da alle er samlet forlader vi Henrik og tager cyklen på nakken og vandre igennem sneen for at møde asfalten igen længere henne. Alle når toppen på nær Henrik. Vi måtte af cyklen tre gange for at krydse bælter af sne, men det gik fint trods våde fødder. Vi var dog lidt bange for at blive ramt af nedfaldne sten. På toppen af dette frygtede bjerg, mødte vi manden med de store øre. Marco Pantani hviler her, eller skal vi sige at hans mindesten gør, alle fik de billeder de skulle have med hjem til scrap bogen.

Nedkørslen var meget slem med mange løse sten på det første stykke. Morten var kørt i forvejen, da han ikke elsker nedkørsler. Jørgen som jo er mester i denne diciplin slap hurtgt væk og, vi så ham først da han sad ved siden af sin cykel 6 km før Pradleves. Jørgen var styrtet på grund af en forhjuls punktering i meget høj fart. Heldigvis var han ved bevidsthed og kunne smile lidt. Servicebilen blev tilkaldt for at hente Jørgen og, Søren som blev hos ham hele vejen hjem. Vi andre kørte videre mod Pradleves for at intage frokosten der. Hjemturen gik fint og vi var spændt på at høre om Jørgen havde brækket kravebenet endnu engang. Det havde Jørgen, øv - heldigvis var det det eneste der var brækket. Vi sluttede med en øl på torvet for at snakke lidt om dagen og det der ventede de kommende dage. Skrevet af: turleder Kjeld Myhre

Dag 3: Ind i Frankrig

Se ruten for dag 3 her

Dagens menu: Colle della Lombarda. Puha, startede med at sove lidt længere end beregnet - ikke den bedste start på en hård dag. Benene var lidt tunge efter gårsdagens ridt - vsådan tror jeg alle havde det. Alle var tidligt nede ved servicebilen, som Henrik, med vanlig omhu havde klargjort med militær præcision. Hurra for ham og hans måde at være på. Turleder Myhre var total overstadig fra morgenstunden. Restitutionen havde gjort ham godt - gad vide , hvad der gemmer sig i hans køleskab? Flere måtte stille op til interwier - og efterfølgende se sig selv på youtube. Som sædvanlig var der afgang klokken 0900 præcis, endnu en dag med flot solskin fra morgenstunden. Vi kørte ud af en fantastisk lokal vej til Demnte. Derfra ad hovedvejen til bunden af stigningen, hvor Henrik holdt og kunne tage det overflødige tøj med til toppen.

Desværre var Søren fra Amager blevet lidt skidt og måtte tilbringe resten af turen i bilen med Henrik. Egentlig stod der at stigningen var lukket, men det stopper ikke en pionertur. Opstigningen er 21,3 km med et snit på 6,8% og ca 1450 hm, der slutter i 2351 meters højde. En fantastisk stigning, der næsten ikke kan beskrives. Utrolig smukt landskab med fatastiske vider og krystalklrat smeltevand fra bjergtinderne. Alle kmand kom flot til toppen, 3 mand Michael, Jesper, samt Morten Jensen (Wattmontseret) tog også lige et smut forbi St: Anna klosteret på vej op. Alle fik depoterne fyldt op og varmt/tørt tøj på til nedkørslen. Michael, Jesper, Per, Morten og Søren tog en ekstra lille udfordring ned til Isola 2000 for at se stedet hvor Bjarne Riis engang stod øverst på skamlen, ikke nok med at det fik de lige 350 højdemeter mere end de andre. Nedkørslen gik fantastisk, vores chefguide var ved at være i form til nedkørsler, så han blæste forbi alt og alle og vandt vandløbspokalen. Frokosten blev afholdt i Vinardio, hercfra hjem i to grupper til torvet i Cuneo, hvor Corona øllet smagte pragtfuldt. Pludselig åbnede himlen sig med et voldsomt uvejr - godt det ikke kom på selve turen. Infomødet klokken 1930 som sædvanlig med efterfølgende aftensmad bestående af 3 retter hver eneste dag. Vi ligger som regel i sengen ved 2230 tiden for at være friske til morgendagens strabadser, heldigvis har vi en timere mer i morgen, da turen først starter klokken 1000. Tak for endnu enfantastisk dag i Faustos Baghjul - et tgerræn, der er svær at hamle op med andre steder.

Skrevet af: Guide - Søren Kjær Nielsen

Dag 4: Vi mødte regnen og tågen på mini Alpe de Huez

Se ruten for dag 4 her

Det var en lille pionerflok paa 5 ryttere med lyst til at cykle i regnvejr der begav sig ud paa dagens tur. 105 km med en stigning paa ca 14 km skulle kores og der var forventet regnvejr henmod eftermiddagen. tempoet blev holdt i den lave ende paa de forste flade 40km og vejret holdt tort. humoret var hojt og temperaturen ligesaa. Vel fremme i bunden af stigningen kunne toppen ikke ses for skyer. temperaturen havde lige faaet endnu et tryk opad og fugtigheden var virkelig trykkende. nu skulle der trykkes i pedalerne og de sidste informationer om ruten op blev givet af Sturmbahnfuhrer Kjeld Myhre. alle korte godt igennem hele vejen op af den brede og nasten bilfrie stigning.

En var saa vild at orientereing glippede og han endte paa en anden top. Vi kom desvarre ikke over tagen men havde fortsat torvejr og kunne begynde den formel 1 lignende nedkorsel til forkost restaurenten i bunden. som vi lige havde sat os til bords og bestilt pizza begyndte de forste draaber at ramme vejen og vi tog os god tid til at nyde den velfortjente frokost. Regnen stoppende og vi kunne trille paa meget lokale og fremfor alt tore veje retur mod Cuneo. Med smaa 20 km til hotellet skulle vi lige have en ekstra skylle, hvilket var meget tiltròngt eftersom temperaturen mindede om en finsk sauna. en rigtig god dag og en stigning som helt sikkert kan anbefales. Skrevet af: Morten Jensen

Dag 5: Den barske op og nedkørsel!!!!!!!!!!!!!!!

Se ruten her

Dagens etape gik til bjerget med statuen af Pantani. Vi havde for to dage siden været deroppe, men idag skulle vi køre den modsatte vej op. Vi lagde ud i fint vejr - vejrudsigten havde lovet regn senere på dagen, og heldigvis for det. Opkørslen var på 21 km lang og den var ikke mindre smuk end da vi kørte ned af den samme på dag 2. Oplevelsen var en helt anden, Der var mange stykker hvor % var over 13 - 15. Landskabet og naturn er unik, for ikke og snakke om den specielle duft der er højt oppe. Man kan kunbetages af dette smukke og storslåede bjergterræn. Ens sanser kommer virkelig frem når nan ser den variation af landskab, kløfter, fauna med fantastiske farver og dufte men man hører vandet risle i siderne af vejen fra bjergets top.

I starten af opkørslen er vejene gode med jævne stigninger, men efterhånden som man kommer vider bliver vejene smallere med flere svingg og hidsige procenter. Selvom det er smalle veje med huller, sten, grus, vand der løber ind over kørebanen, er oplevelsen total. Ikke engang en kraftig vind der på topen kan drille og ruske i en, tager fornøjelsen fra denne unikke oplevelse. Her kan man også høre Marmotternes karakteristiske piben og er man så heldig som jeg var, kan man opleve at den løber lige foran forhjullet, det er et fantastisdk syn. På topppen måtte vi forcere sne endnu engang, nå det har vi jo prøvet før.

Nedkørslen kunne nu begynde - og hvilken nedkørsel. Den var meget svær og man skulle hele tiden være 100 % forberedt på¨næste udfordring. Vejen er meget smal og det bliver ikke bedre af at, der flere steder manglede store dele af vejen, på grund af regnskyld. Der var mange huller, sten, grus vand, grene, nåle fra de mange lærketræer som omkranser hele vejen ned. De mange skrappe sving gjorde at farten var lav, desuden var der niveau forskelle mange steder. Selvfølgelig var der også vejarbejde på flere strækninger - he var asfalten naturligvis blevet udskiftet med grus som var blevet til ler og mudder. Oplevelsen bliver jo ikke mindre selv om man sidder i grupettoen, og tag ikke fejl jeg ville ikke  for noget have undværet op og nedkørslen. Til sidst fik vi den varslede regn -  heldigvis var vi næsten nede da den tog fat. Vejen var nu blevet bred igen, så vi kunne få slappet æidt af i fingre og ryg. Igen en god dag med oplevelser der til fulde stod mål til hvad jeg kom efter. På grund af regne blev etapen forkorte lidt, men 122 km med mange højdemeter er vel ikke så ringe endda. Skrevet af Jens

Dag 6: Den hidsige tur med stigninger som på Hallandsåsen eller værre

Se ruten her

I dag var Kjeld flink ved os. Afgangstid var sat til kl. 1000 – altså en hel time mere i køjen, og Morten kunne nå en løbetur på 18 km.

Ved gårsdagens briefing havde Kjeld fortalt, at dagens etape ville indeholde ni mindre stigninger. Hver stigning skulle afgøres med en bjergspurt. Når dagens etape var slut, ville vi på den måde have fundet dagens ”bjergged”. Jeg, Jørgen og referent, blev udpeget til at være løbskommisær, og det var min opgave at tilse, at alt foregik under ordnede forhold, og at reglerne blev fulgt.

Vi kørte af sted fra hotellet mod første stigning, og allerede efter ca. 10 km ramte vi opkørslen. Allerede fra start havde Morten og Michael skilt sig ud, men Kjeld lod rigtig benene tale og viste, hvordan man vinder en bjergspurt.

Efter opsamling fortsatte vi videre mod næste lille stigning. På vej op havde Kjeld været nede og tilset ”grupetoen”, og han var derfor kommet lidt bagud. Men det generede ikke Kjeld – han hægtede sig blot fast i sidespejlet på følgebilen, og straks var han fremme sammen med Jesper, Michael og Morten. Kjeld blev af kommisæren erklæret diskvalificeret, og Jesper blev erklæret for vinder af etapens 2. bjergspurt.

De næste fire bjergspurter blev alle fordelt mellem Michael, Jesper og Morten som vindere.

Det var planlagt, at der i alt skulle være ni bjergspurter, men efter den sjette bjergspurt blev det besluttet at suspendere de sidste tre bjerge – dels på grund af varmen, dels på grund af den fremskredne tid. Det skal endvidere bemærkes, at der ud over de reelle bjergtoppe var adskillige mindre stigninger, der alle tærede på kræfterne i den bagende sol.

Starten af det sjette og sidste officielle bjerg var lidt speciel. Kjeld førte os ind gennem gårdspladsen hos en italiensk vinbonde – en lidt alternativ start, men Kjeld synes åbenbart, at vi skulle have lidt italiensk kultur med på turen. Herefter startede selve opkørslen. Det var hele ugens ledeste opkørsel. Stigningerne var helt oppe at røre ved de 20 % - og så i den hede med over 30 grader i skyggen, og der var ikke ret meget skygge at spore på det bjerg. Efterhånden var hele feltet nået op på toppen og fortsatte nedkørslen i forsigtigt tempo.

Efter at have samlet hele feltet i bunden, gik turen tilbage mod Cuneo i samlet trop. Der første lange stykke havde vi vinden lige i ”røven”, og humøret steg flere grader.

Dagens etape blev i alt på 134 km og 2200 hm og 8 timer på gaden – et rigtig flot stykke arbejde.

Ved den efterfølgende middag på en pizzarestaurant blev dagens helte kåret:

Michael blev kåret som dagens ”bjergged”, suverænt bedste bjergrytter.

Steen blev kåret som dagens fighter, hvilken energi han fremviste.

Jens blev kåret som dagens optimist, han havde kun glade muntre bemærkninger til alle, også selv om nogle af deltagerne var meget trætte og ville bæres.

Igen kan vi se tilbage på en dag med spændende oplevelser i den flotte natur i Faustoland.

Skrevet af: Jørgen Karlsen.

Dag 7: sidste dag til Lago bin

Se ruten her

Turen nærmer sig sit sidste kapitel, gruppen skal nu forlade Cuneo og begive sig til kysten ved middelhavet, for derefter at køre 13 km op til en lille bjergby med et fantastisk hotel.

Afgang ved 9 tiden, hvor alle virkede lidt mørbankede efter gårdsdagens strabadser. Vi har lidt over 100 km foran os denne dag. Vi starter med at køre igennem små byer, inden vi møder Europavejen til Ventimiglia ved middelhavet. Desværre måtte jeg skuffe vores gæster med, at de ikke fik Col de Tende i sin fulde længde, den er nemlig kun farbar op. Nedkørslen er på¨grus og sten, og bør kun tages på MTB. Jeg kørte nedkørslen den dag gæsterne skulle komme, det var ikke sjovt at skulle køre på racercykel på en mtb rute med et fald på 8% over stok og sten og 400 højdemeter. Jeg klarede den rimeligt uden styrt, men ville ikke udsætte mine gæster for dette. Vi valgte istedet at tage turen igennem tunlen i kassevognen, Henrik vores chauffør fik hurtigt smidt cyklerne ind og fragtede os ud på den anden side af og tunlen. Vi måtte køre af to omgange da de ikke var plads til alle i vognen da den jo også skulle have bagage med. Tre af vores gæster var så heldige at få et lift med en flink mand og hans hund.

Nedkørslen fra Tende har jeg drømt om mange gange, jeg har kørt den i bil flere gange men aldrig på cykel, turen er på 55 km og en masse fede sving, desværre var der megen vind, så farten blev kun mellem 40-50 kilometer i timen. Vi var også så uheldige at sidde bag en ældre dame som, ikke ville lade os køre uden om - hun fik fingeren og jeg fik hornet. I bunden fik vi styr på tropperne og kørte ned til havet for at mærke varmen og duften af hav.  Morten Jensen tog selvfølgelig de sidste 10 kilometer til fods - manden er bindegal tænker man, men nej det er bare Morten. Vi andre tog turen op på cykel, hvor vi var inde og se den smukke by Dolche Aqua med dens smalle gader og historiske bygninger. Ved ankomsten til Hotel Lago Bin, var Morten selvfølgelig ankommet, pinligt for os.  Vi fik hurtigt pakket bilen så den var klar til at køre hjem dagen efter. Da dette var overstået var det ud til pølen for at få en velfortjent øl og et koldt gys i pølen, vi var dog kun to der hoppede i. Vi skulle spise klokken 2000 i deres restaturent som ligger udendørs under en hvid teltdug. Det skulle blive en kæmpe oplevelse, 6 retter mad, en masse vin og en enorm kolinarisk oplevelse. Jeg har spist her før sammen med Henrik, her gik vi heller ikke sultne i seng.

Tirdag morgen var der så afgang for både servicevogn og bussen som skulle bringe gæsterne til Nice for at flyve hjem.

Skrevet af: turleder Kjeld Myhre

Sidste men ikke mindst:

Turen i 2011 var et pioner projekt, det er det ikke næste gang.

I 2012 er vi klar igen, måske du vil med igen, jeg skal nok finde flere stigninger med høje procenter og længde.

Jeg vil gerne takke Ruby Rejser for at denne tur kunne lade sig gøre, tak til gæsterne for deres gode humør og væremåde.

Tak til Henrik og Søren, uden jer kunne dette ikke lade sig gøre.

På gensyn i 2012-13-14.....................................hvem ved

Turleder Kjeld Pantani Myhre