Beretninger

Les grandes Alps 2008

Går du med drømmen om at køre Le Grand Alps og få en stor oplevelse på en uge i de franske alper, så læs min artikel fra 2008 her.

Lørdag den 6 september 2008 skulle Bo og jeg mødes med 30 mennesker i Københavns lufthavn for at tage en cykel tur til de franske alper, også kaldet Le Grand Alpes. Turen må betegnes som en af de hårdeste indenfor motions cykling. Den skulle bringe os fra Geneve til Menton ved middelhavet kun ved hjælp af pedalkraft og styrke både fysisk og mentalt.

Dag 0

Vi er landet i Geneve lufthavn i regnvejr, første del af turen foregår i bus til byen Cluses, hvor vi bliver bor på hotel National til søndag morgen. Regnen siler ned mens vi venter spændt på om vores chauffør Flemming snart dukker op med vores cykler så de kan gøres klar. Flemming dukker op i en kassevogn som snart trænger til pension, han ankommer alene og har kørt hele turen i regnvejr, så han er glad da han møder den store flok, der hurtigt får styr på stumperne og gør materiellet klar til morgendagen. Senere på aftenen skal alle på tyrkisk restaurant for at tanke op og, lære hinanden at kende, en god dag, dog er alle lidt spændt på om vejret vil klare op til første cykel dag.

Dag 1 Cluses til Beaufort

Efter en god nats søvn er vi spændte på om vejret skulle klare op, vi var heldige der var huller i skyerne og vejene var ved at tørre op. Alle fik en god morgen anretning med alt hvad der hører til. Alle var nu klar til at køre samlet ud til første bjerg hvor opdeling af hold skulle foregå, vi havde planlagt at Lauritz skulle køre hold 1, jeg hold 2, og Bo hold 3. Første bjerg skulle derfor bruges til at se hvem der skulle på de respektive hold. Dagens stigninger er Col de la Columbiere, Col de Aravis, og Col de Saises, turens længde er på 88 km med ca. 2500 højde meter. Vores frokost skulle indtages i byen Flumet, desværre for hold 1 og to blev det kun til en cola, da vi ikke kunne finde et sted med mad, kun Bo fra hold 3 var heldig, men han kendte jo også byen fra sine to tidligere ture. Fremme ved Beaufort ankom alle i godt humør og alle havde nu fundet deres plads i hierarkiet. Hotellet var smukt beliggende i en lille by med en flod og mange små hyggelige gader.

Dag 2 Beaufort til Aussois første kongeetape

Dagen starter med opstigning til Cormet de Roselend, ca 20 km med varierende procenter, hold 3 starter først derefter 2 og 1. Mit hold bliver hurtigt splittet op mod søen hvor vi henter hold 3, stigningen er hård men også meget smuk, da jeg som den første når toppen er det med stor tilfredshed, hold 1 nåede ikke op før mig hahahhaahah, nå det var jo heller ikke det det drejede sig om, men for mig var vigtigt at nå toppen først så jeg kunne tage et par fotos af mit hold, samt de andre som kom op til den første af dagens to modbydelige stigninger. Efter at alle kom flot op i 1967 meters højde, kom en dejlig nedkørsel til byen Bourg- saint maurice, herfra skulle det igen gå op mod dagens andet bjerg Col de iseran i 2770 højdemeter. Selve stigningen er på 48 km og er med sin længe en barsk sag, heldigvis har alle valgt at spise frokost i skisports byen Val d"isere efter 31 kilometers opkørsel. Vi ankommer spredt for alle vinde, med hold 2 i spidsen, vi bestiller pizza og inden længer kommer alle de andre og ser vores festmåltid, hvor efter de bestiller det samme hos en sur tjenerinde, der burde være mere imødekommende med tanke på dagens stor indtjening. På toppen er hold 1 for længst ankommet, da jeg ankommer med mit hold som er splittet op i atomer, vi får samling på tropperne, men kommer desværre ikke af sted samtidigt, så jeg må vente på resten af holdet inden vi kører ind på dagens sidste 8 km, hvor af de første 4 km går opad, ikke alle har det godt pga. mave problemer, men op kommer vi godt brugt og slidt sent på eftermiddagen, heldigvis er der købt masser af øl og sandwich så vi er hurtigt klar til endnu en dag i sol og varme. Hotellet ligger i en lille bjergby hvor gaderne er bitte små. Man skulle tro at folk var gået i seng kl. 18, der var stort set ingen andre end os, trods at det var en rimelig stor bjergby.

Dag 3 fra Aussois til Le Monetier les Baines

Endnu en hår dag på kontoret stod på menuen, vi skulle over det berømte bjerg Col De Galibier fra den hårde side og som du kender fra Touren. Hold 3 starter først efterfulgt af både hold 1 og 2, desværre har hold 2 punktering kort efter start, så vi indleder en jagt på de to andre grupper på nedkørslen til st Michel de maurienne, alle sidder godt med da vi suser derned af, gruppe 1 har vist været på en lille omvej op på motorvejen, men de tænker vel at de med den fart de har på, er en god beslutning, eller var det en fejl. Opkørslen til Col de Telegraf er ok og alle har gode ben og er ikke langt fra hinanden, vi får lige fanget gruppe 3 på toppen og hilser også på hold 1 som er ved at gør klar til Galibier 2642 højde meter. Hold 2 og 3 nyder et måltid samt cola hos den lokale bager inden de tager fat på en grusomme del af bjerget. Galibier er hård og ubarmhjertelig, heldigvis er vejret godt og alle har en godt optur, på toppen er der koldt og alle skynder sig at få en vindjakke på inden nedkørslen som er stejl det første stykke, desværre kommer der en lille byge på nedkørslen til Lautaret, men ikke være end at det stadig går stærkt. Nedkørslen fra Lautaret har jeg tit drømt om, den er på bred vej og med bløde sving, så hastigheden ville være stor. Alle kommer flot ned og ankommer til et hotel med en værtinde der er fantastisk, hun synger er og er hurtig til at lave lidt øl og sandwich til os. Middagen på hotellet er fantastisk, 6 retter med fri vin, det blev en uforglemmelig aften.

Dag 4 fra Le Monetier Les Baines til Barcelonette

Gruppe 3 valgte at cykle alternativ rute via Embrun (start by 2 gange i årets udgave af Tour de France) 8 mand/damer til start. De første 60 km. ned af bakke med 2 små knolde før vil nåede Savines-le-lac, hvor vil skulle indtage vores frokost. Vi valte med omhu den samme restaurant som vi har prøvet de 2 forudgående år. Ingen blev skuffet. Vi fik et gigantisk måltid mad bestående af salat og forskellige slags pålæg og en ½ liter cola. Efter lidt tung i maven skulle vi bestige dagens eneste rigtige bakke/bjerg. 6 km. lang og 4,5% i snit. Det volte ikke deltagerne de store problemer og der blev kørt rigtig stærkt på de sidste kilometer som foregik på stor klinge. Guide Bo fik sin første og eneste bjergspurt på hele turen. Turen gik videre med en meget flot nedkørsel mod søen. Herefter havde vi 26 km. let opkørsel til overnatnings byen Barcelonnette. Vi havde holdt et snit på 25 km. og var første gruppe i mål. En rigtig god og forholdsvis let cykeldag.

Gruppe 1 og 2 startede sammen denne dag med en fed nedkørsel mod byen Briancon, som også er kendt som byen der er den højst beliggende i Frankrig. Briancon skulle desværre også lægge ryg til at være vores mareridt, vi kørte forkert i første rundkørsel og troede det var det rigtige bjerg, Jacob var kørt i forvejen da vi opdagede at vi måtte tage turen ned igen, heldigvis var servicevognen ikke langt væk så den fik kontakt med ham. Jeg valgte at køre ned at hente ham og var således ca. 30 min efter den store gruppe. På toppen af Col De Izoard mødte vi heldigvis vores servicebil igen, som kunne fortælle at vi stadig var langt bagud, men glæden steg da vi susede nedad, det er en af de flotteste nedkørsler jeg nogen sinde har kørt. I byen Guilestre fik vi kontakt med gruppen igen som var kørt ind for at spise, fedt. Fra byen kørte vi nu i to grupper op mod dagens sidste stigning Col de Vars, efter bjerget var målet i Barcelonette, der blev kørt godt til og Jacob som var kørt forkert stak af fra gruppen de sidste 10 kilometer, det var usportsligt med tanke på hvem der hentede ham, han fik et par bemærkninger da vi sad på torvet i denne smukke by hvor vi skulle på et gammelt hotel med flere etager midt i byen.

Dag 5 fra Barcelonette til Col St Martin Anden kongeetape.

Dag 5 skulle blive alles mareridt, dagen startede smukt med at en eller anden sagde at det skulle blive 29 grader og flot vejr, vi tog derfor kort og let tøj på da vi susede af sted imod det kendte bjerg Col de Restefond som du så i fjernsynet i Touren i år, det er det højeste bjerg du kan bestige i Europa og med sine 2802 højdemeter en slem krabat. Vi kørte i 3 grupper med det hurtige hold startende sidst, alle var i godt humør indtil vi 5 km fra toppen fik det første lille dryp. Jo tættere toppen vi kom tog regnen til og temperaturen dykkede hurtigt til 8 grader og man begyndte at fryse, jeg ville ha taget en masse billeder fra toppen, men regnen og kulden gjorde at jeg ikke kunne, vi var meget splittet da vi efter 300 meters nedkørsel mødte servicebilen. Vi fik vores regnjakke på og snakkede ikke meget sammen, nu skulle vi i gang med en af de hårdeste prøvelser i mit liv, en meget smuk og farlig nedkørsel uden bremser og en begyndende krampe i fingre, da jeg ikke havde fået mine vinterhandsker på. Jeg rystede hele vejen ned og bandede og skældte ud over jeg ikke havde lagt dem ned i posen med jakken. Halvt nede på bjerget fik jeg et frygteligt syn, flere var styrtet på en bro lavet som en rist, nogle havde skåret sig hænderne og en i knæet, jeg fik smidt min cykel og råbte og skreg til de sidste, desværre røg der en til inden jeg kom over til den anden side hvor servicevognen overtog min rolle. Nede i byen sad mange af de andre og ømmede sig og drak varm kakao, en havde fået en motorcykel jakke over sig da han rystede helt vildt. Regnen var heldigvis stilnet af da vi besteg vores cykler igen, desværre var det også sidste gang vi så Janni på cyklen, hun havde slået sin hånd og måtte syes senere på dagen. Min egen gruppe var kørt da jeg kom så vi slog følge med gruppe 1 ned mod Isola i hæsblæsende tempo og et snit mellem 50-60 kilometer i timen. Sidste stigning op til Col de st martin var ikke så hård og vi var glade for at der trods alt ikke var sket mere end der var. På hotellet var de andre for længst kommet, en havde slået sit knæ så slemt at han også måtte til syning og udgå af vores tur, øv.

Dag 6 fra Col de St Martin til Menton

Dagen startede med nedkørsel på våde veje over 25 km, jeg sad sidt og samlede op med Bo i spidsen, desværre punkterede jeg to kilometer fra opkørslen og med en defekt ekstra slange måtte jeg vente 20 minutter på servicevognen for at få luft igen. Jeg måtte derfor indlede min jagt på feltet som nu var godt 30 minutter foran, nå pyt jeg havde jo min gps på så hvis jeg skulle nå dem i Menton så var det ok. Jeg nåede dem på toppen hvor de havde været længe og nød den solskin som vi manglede i går. Vi havde nu en fed nedkørsel i sol og sommer og ankom til Menton og vores hotel i det smukkeste vejr man kan tænke sig.

Dagen sluttede med at vi fik læsset bilen med cykler og fik taget et gruppebillede på standen, hvorefter der var fælles spisning på hotellet. Flere af os gik derefter i byen for at nyde et par øl og for at afslutte en super tur valgt Bo og jeg med at tilbringe 2 timers søvn uden for hotellet på en stol og en bænk, jeg tror nok vi havde glemt vores nøgle ups.

Jeg/vi vil gerne til alle deltagere sige kæmpe tak for godt kammeratskab og en fantastisk tur som alle bidrog til, også en kæmpe tak til vores chauffør Flemming som med sin gejst og hjælpsomhed fik det hele til at blive en succes trods dårlige ods med bilen og de uheldige styrt. Sidst en tak til Ruby rejser som gav os en oplevelse for livet og et minde som varer evigt.

La Marmotte 2008

Går du med drømmen om at køre cykelløbet La Marmotte og få en stor oplevelse på en uge i de franske alper, så læs min artikel her.

Lørdag den 28/6-2008 kørte jeg op til min gode ven Henrik for at hente ham og hans cykel, vores destination var Ellebjerg station hvor vi skulle være klokken 10 for at pakke 14 cykler. Vores næste stop var i Kolding kl. 14 hvor vi skulle have de sidste to cykler på. Vi var nu på vej til en ferie som skulle byde på en masse dejlige oplevelser og en masse dejlige mennesker som alle skulle på cykeltur fra Nice til Alpe de Huez over tre dage for derefter at have 2 fridage inden de skulle i gang med cykelløbet La Marmotte. Vi skulle møde vores gæster Mandag kl. 10 så vi havde god tid til lufthaven i Nice, vi havde i god tid planlagt turen og med Bo`s Gps var vi godt stillet. Vi havde valgt at køre over Brenner passet og så tage motorvejen til San Remo, alt gik efter planen og vi kørte ind i San Remo om eftermiddagen Søndag. Vi havde jo bilen fuld med cykler, så vi måtte finde en lille bjergby hvor vi kunne sove, inden vi kørte videre til Nice. Vi fandt et hyggeligt lille sted hvor der stort set ikke var andre end de lokale, men hvordan finder man et sted at sove og et sted til bilen uden at den bliver røvet for alt guldet indeni, det var det store spørgsmål. Vi gik op i byen og ind på det lokale turistbureau, på størrelse med en tændstikæske, en sød ung pige ringede rundt og fandt et lille hyggeligt sted hvor vi kunne bo for en nat, pris 60 euro (for 2) med morgenmad. Perfekt og med en stor dobbeltseng gik vi til køjs ved 9 tiden for at sove til kl. 07 uden at have vendt sig en eneste gang, friske og nybarberede kørte vi nu mod Nice af strandvejen over Menton og Monaco, en fantastisk tur som var meget smuk og inspirerende. Ved Nice lufthavn var det store spørgsmål hvor skal vi parkere og hvilken terminal ankommer de i. Vi fandt en lang tids parkering som lå tæt på terminal 1, vore gæster skulle således kun gå et par hundrede meter til skiftezonen.

Gæsterne med Bo i spidsen ankom 1/2 time forsinket i strålende solskin, det var faktisk så varmt at man ikke kunne stå på asfalten i bare tær ret længe, ved bilen skiftede alle til cykel tøj, det må have været et ømt syn, at se alle de bare numser, men det var det bedste sted og alle var af sted inden for en time.

Dag 1 Nice til Annot

Vores første dag bød ikke på de store vanskeligheder, vi skulle køre fra Nice til byen Annot ca. 80 km i nord vestlig retning. Jeg havde hjemmefra besluttet at købe den nyeste Garmin cykelcomputer med GPS, så jeg kunne lede folk rigtigt ud af byen, stolt var jeg da den virkede og min forberedelse sammen med Bo lykkedes. Desværre gik den lige pludselig kold og måtte genstartes, hvilket bevirkede at den lavede sin egen rute og medførte at vi kørte 10 km forkert, øv havde jeg bare lytte til Bo var dette ikke sket, nå men vi fik da set lidt mere end forventet. Vi fik desværre heller ikke den forplejning som vi havde håbet på, da den restaurant vi holdt ind på, ikke havde mad, kun drikke så vi var godt sultne ved ankomsten til Annot. Selve hotellet var et hyggeligt lille sted hvor vi fik lov til at parkere vores cykler i et lokale tæt ved køkkenet, vi skulle bo to og to på små hyggelige værelser, Henrik Bo og jeg var så heldige at vi fik ene værelse, så det var rart. Da vi ankom var det første vi gjorde at få en dejlig stor øl inden vi gik i bad og glædede os til vores aftensmad, som var en stor oplevelse og alle var mætte og tilfredse med dagen. Det tog ca. lidt over 5 timer denne dag.

Dag 2 Fra Annot til Savines Le Lac.

Alle var i godt humør da vi sad ved morgen bordet og forberedte os til dag 2 hvor vi skulle over en masse stigninger såsom col de Allos i 2240 højde meter. Henrik fik hurtigt pakket bilen med kufferter og vi andre gik lidt ud for at forberede vores cykler, pludselig er der en der siger, se alle de får, hele gaden var fyldt med får, der alle skulle samme vej som os, desværre var de foran os så vi skulle passere dem på vores første stigning ud af byen. det var et sjovt syn og vores dæk var indsmurt i diverse efterladenskaber fra deres bagdel. Vi startede med opkørsel fra kilometer 1, Annot ligger i 769 højdemeter og toppen er nået efter 1429 højdemeter, så en barsk start, den blev dog sjov da vi skulle uden om 250 får på vej op. Alle kom godt op og vi fik en masse fantastiske naturoplevelser på denne stigning. På toppen holdt vores service vogn og alle fik glæde af den og den store service Henrik gav os på hele turen. Nedkørslen var ikke så lang kun 300 højdemeter, som alle klarede flot, i bunden delte vi gruppen efter styrke, næste mål var nu Col de Allos i 2240 højdemeter, da vi kører ind i en lille by ser vi at Col de Allos er lukket for trafik, heldigvis får vi snakket med nogle af de lokale der fortæller at bjerget er åbent i ca. to timer, hvor heldige kan man være, bjerget var lukket pga. vejarbejde, desværre for Ole så var det ikke hans dag, han ville have problemer med at nå tidsgrænsen, så han valgte at sætte sig i bilen med Henrik. Vi andre tog fat på denne fantastiske opkørsel og klarede det i fin stil. Col de Allos er kendt fra Touren og det var en fantastisk udsigt vi havde på toppen, bare 9 km væk ligger col de Restefont i 2802 meters højde. Nedkørslen var fantastisk, alle kom godt ned og vi var nu nede i 1125 højdemeter, her samlede vi op og kørte ind mod Barcelonette, her fandt vi et lille sted hvor vi indtog frokost og cola i en Champagne køler, desværre var service vognen kørt forbi os, så vi måtte ringe efter dem så de også kunne få lidt mad.

Efter frokost kørte vi i to grupper mod Savines Le Lac, jeg tog den hurtige gruppe og Bo tog den lidt langsommere, vores gruppe skulle nemlig prøve kræfter med endnu en stigning, nemlig col de Pontis. Den var kun 470 højdemeter, men steg mange steder over 10% og var vel kun 6 km, vi var efterhånden godt slidt og vi kom op ret trætte, heldigvis var der nedkørsel resten af vejen til hotellet så vi klarede den, de andre var ankommet, de havde også en fantastisk tur med lidt mindre stigning men med nogle fantastiske naturoplevelser. Ved hotellet fik vi vore cykler smidt ind i garagen og så kunne vi nyde en velfortjent øl med en fantastisk udsigt ud over søen og den lange bro som Touren tit er kørt over. På computeren stod der nu 207 km siden starten i Nice.

Alle var friske da vi havde fået et bad og kunne gå en tur i byen for at proviantere til næste dag og aften, Bo og jeg nød en Øl ved Søen, og havde en fantastisk udsigt over denne. Selve hotellet ligger smukt lige ud til søen og havde nogle rimelige værelser, maden var ok dog ikke så spænende som dag 1 i Annot, men jeg tror at pastaen var god oven på alle de højdemeter.

Dag 3 Savines Le Lac til Alpe de Huez

Dag tre skulle bringe os ud på en herretur på 130 km med 4 stigninger som var noget værre end forventet dels pga. varmen men også fordi 2 stigning ved byen Corps havde procenter på op imod 20 %. Vi kørte alle ud fra hotellet i dejligt solskin med søen på vores venstre hånd, det var en smuk udsigt og alle så ud til at have gode ben, første bjerg som skulle passeres var Col de Manse i 1270 meters højde, alle kom godt op uden de store problemer og vi tog nedkørslen i fin stil, vi delte herefter gruppen i to jeg tog den første, der gik lidt væddeløb i den da jeg havde gode ben og tænkte nu skal de se at guiden også kunne, vi samlede op i byen Corps og fik lidt væske inden vi skulle bestige bjerg nr. 2 også kaldet col de Parquetout, det skulle vise sig at være en frygtelig omgang på bittesmå veje med op til 20% i stigning, den var kun oppe i 1382 meters højde men virkelig voldsom i %. Det var samtidig frygteligt varmt så alle led og måtte af med hjelmen, nogle kørte faktisk ned uden hjelm, fordi vi var så splittede som vi var, på toppen gik bilen i stykker, den ville ikke starte og gear kassen var ikke til at betjene, de fik dog heldigvis gang i den igen og kunne møde os nede i byen hvor vi indtog vores fortjente mad, jeg husker at jeg købte 10 liter vin som vi fik glæde af senere. Samtidig fik vi vasket vores ansigter i en skøn brønd med dejligt koldt vand. Vi sendte herefter bilen af sted til Alpe de huez så de ikke skulle have problemer igen, Henrik fortalte senere at de måtte køre i 1 gear hele vejen op til Alpe de Huez, jeg tror de havde det værre end os, men op kom de.

Næste bjerg er kendt fra touren og hedder col de Ornon, jeg har været på det før, dog fra den anden side, så jeg vidste at det ikke var så slemt, vi blev hurtigt splittet op i små grupper som ville vente på hinanden i byen Bourg for foden af Alpe de huez. I byen Bourg fik vi tanket op til dages sidste 14 kilometer op til det legendariske bjerg, varmen var nu taget til og der blev målt 40 grader i bunden, hurtigt blev vi splittet for alle vinde og alle måtte kæmpe med varme og lidt trætte ben, personligt havde jeg det godt jeg blev nede bagi med Bo for at hjælpe, det var jeg glad for at jeg gjorde, halvvejs oppe kogte jeg og måtte af flere gange for at hælde vand i hovedet og i nakke. På toppen så jeg Jannek fra Helsingør, han var også godt brugt og jeg hjalp ham de sidste par kilometer op til hotellet.

Efter en dejlig dag hvor alle fik en stor oplevelse, var det fantastisk at komme ind i en 4 stjernet lejlighed med tv, 3 værelser, køkken og bad. Vi fik samling på tropperne og spiste en fantastisk middag som afslutning på 3 dejlige dage. Alle havde nu to dejlige fridage som kunne bruges til afslapning og se lidt på selve skisports stedet, som det jo også er.

Dag 4 Regnvejr.

På 4 dagen var alle oppe samtidig vi havde nemlig planlagt at spise morgenmad sammen på samme restaurant som aftenen før, det var hyggelig selv om det regnede kraftigt, man skulle næste tro at Bo havde planlagt dette for at folk kunne slappe af. Det var samtidig Henrik, vores chaufførs store dag, han skulle køre ned til Bourg og op af Alpe de Huez for første gang, han havde medbragt sin MTB som vel vejer 20 kg eller det dobbelte af vores, bo og jeg var spændte på om han ville klare det, vejret var klaret lidt op men det regnede stadig lidt, Henrik kom op på 2 timer og pavestolt var han, godt gået du gamle.

Vi afholdt samtidig et møde for alle deltagere om selve La Marmotte på hotellet.

Dag 5 endnu en tur til Henrik og en fantastisk middag.

På 5 dagen kørte vi en tur til Bourg for at besøge den lokale cykelhandler og få sat et større gear på to af cyklerne, på vej op tog vi Erik med i bilen, han havde knækket et eger og det var godt at vi kunne hjælpe ham. Senere på dagen kørte Henrik og jeg af bagvejen til Byen Allemont for at se om vi kunne komme den vej ned i bil, når vi skulle være servicevogn på på selve La Marmotte turen. Vi kørte lidt rundt i Bourg for derefter at bestige Alpe de Huez endnu engang. Op kom vi i godt vejr, Henrik var dog noget brugt efter hans store præstation dagen før, heldigvis kunne han putte sig under dynen alt imens Bo tilberedte en fantastisk middag med røde bøffer og bearnaise sovs samt flute og bagt kartoffel, vi fik vist også et gals rødvin, en dejlig dag med gode oplevelser.

Dag 6 Løbs dagen

Vi var tidligt oppe, vi skulle nemlig køre op til Col de Glandon for at servicere vores deltagere, vi stod en kilometer fra toppen og havde en fantastisk udsigt, jeg tror alle var glade for at se os her, vi fik også en stor oplevelse idet vi fik set alle lige fra de bedste til dem tæt på fejebladet. Vi fik også mulighed til at hilse på mange af mine klubkammerater som også var der nede. Næste stop var nu bunden af Alpe de huez ved campingpladserne, her skulle vi være for at servicere og tage folk med op hvis de stod af, det blev også en sjov oplevelse, vi så de første og der skulle ikke gå længe inden vores første mand Henrik kom flyvende, han havde ikke tid til at stoppe men sendte et smil og et hej, føj hvor kørte han stærkt. Alle de andre kom også godt igennem og stoppede for at lægge ting i bilen og få tanket dunke med mere. Desværre skulle vi op samme vej som rytterne, det var ikke sjovt, folk kom ned fra bjerget i høj fra og mange slingrede på vej op, jeg var så bange for at skulle køre ind i en at det var modbydeligt at skulle køre de 13,5 km i bil, men op kom vi, og alle deltager kom ind i fine tider og godt humør.

Dag 7 hjemkørsel

Vi fik læsset bilen forsvarligt og kunne sige farvel til gæsterne som med Bo i spidsen skulle med bus et par timer senere til Geneve for derefter at flyve hjem. Turen hjem gik godt og tog ca. 22 timer i regnvejr.