Les grandes Alps

cykeltur - grand alpes 2009 051

Route des Grand Alpes og Mt. Ventoux

2012 - Hvis du kunne tænke dig en tur på de fantastiske bjerge skal du kontakte RUBY REJSER
Ialt skal der være opført 16 interesserede deltagere før turen vil blive offentliggjort som sikker.

Ophold
Vi skifter hotel hver nat, men bor alle steder i mindre 2** hoteller med halvpension. Aftensmaden er Sportif, dvs. rigelig og god mad, morgenmaden må suppleres op med havregryn, yogurt eller lignende.
Bagage bliver transporteret med kassevognen.
Dag 1:
Vi ankommer til Geneve ca. 16.30. Herfra kører vi i bus til første hotel, i Cluses.
Udlevering og klargøring af cykler, orienteringsmøde og aftensmad.

Dag 2:
Dagen byder på 3 stigninger, bemærk at vi kører op allerede blot 2 km fra hotellet.

Alle grupper kører mod vores første stop som er i byen Flumet som ligger efter dagens anden stigning, Col de Aravis. Efter en god frokost tager vi hul på dagens tredie stiging Col des Saisies som hører til de lidt nemmere af slagsen. Du har nu kun en nedkørsel tilbage inden du kan køre ind på torvet i byen Beaufort for at finde dit hotel. Byen Beaufort ligger smukt ved en flod som skærer sig gennem dalen og de store bjergmassiver, som du kan se i bagrunden. Vores middag forgår på hotellet, der er indkvartering to steder tæt på hinanden.
Cluses til Beaufort:Distance: 90 km. Højdemeter: 2.441 hm
Bjerge på dagens etape:
Col de la Colombiére, 1.108 moh., 16,3 km., 6,8% i snit
Col des Aravis, 1.486 moh., 10 km., 5% i snit
Col des Saisies, 1.650 moh., 15 km., 5% i snit

Dag 3:
Efter en dejlig nats søvn og et fortjent morgenmåltid, er vi nu klar til at tage fat på den længste etape der er på turen. Allerede fra start deler vi holdet i tre til fire grupper alt efter styrke. Fra starten i Beaufort går det op lige fra start, vi kører op mod søen Lac de Roselend, her har du mulighed for at stoppe, måske tage et billede eller to til din scrapbog. På toppen holder vores følgevogn, og du bør påklæde dig vind vest og ærmer, idet vi er oppe i små 2000 meters højde. En dejlig nedkørsel venter forude, og fra bunden sætter vi nu kurs mod turens længste bjerg på 47 km ved navnet Col de Iseran. Det er en sej stigning som nok skal give dig en masse flotte udsigter; men også udfordringer for hjernen om du kan klare det. Vores frokost er som regel en dejlig dyr pizza som indtages i skisportsbyen Val-d'Isere.

Efter en dejlig pause tager vi nu fat på anden halvdel af bjerget som vil bringe dig op i 2764 meter over havet. Endnu engang er det vigtigt at du får godt med tøj på inden du sammen med din guide kører ned mod dalen, hvor en strid modvind begynder. Når i er nede i dalen er det vigtigt at samle folk op og sammen tage kampen op mod vinden. Der er stadig langt til mål, desuden mangler vi et lille bjerg på 8 km inden vi rammer vores hotel i en lille bjergby, Aussois, lidt væk fra hovedvejen. Hvis du er hurtigt hjemme, når du lige at handle hos den lille købmand tæt ved hotellet. Middag og morgenmad spises på selve hotellet.
Beaufort til Auissois: Distance: 140 km. Højdemeter: 3.379 hm.
Bjerge på dagens etape:
Cormet de Roselend, 1.967 moh., 21 km., 6,0% i snit
Col de l’lseran, 2.764 moh., 47 km., 4,1% i snit

Dag 4:
Dagen starter med en super fed nedkørsel over mange kilometer, som Leif Mortensen ville have sagt det, så er det med at holde arme og ben inde i vognen. Ruten idag er ikke så lang som i går, men den skal nok tage pusten fra mange, idet vi skal over den kendte stigning som du kender fra Touren med navnet Col de Gallibier. Selve bjerget starter i byen St- Michel- de Maurienne med stigning op til toppen af Col de Telegraphe, hefra går det 5 km ned til byen Valloire hvor vi finder et sted til vores frokost. Når alle er klar sætter vi nu kursen mod selve toppen, det første stykke efter byen er rimelig i procenter, det er kun de sidste 8 km der trækker tænder ud.

På toppen af Gallibier venter nu en spændende nedkørsel til Col de Lautaret 8 km., hvor vi drejer til venstre mod Briancon. Det går stadig nedad men vejen er nu noget bredere og du kan, hvis vejret tillader det, opnå en fed fornemmelse af høj fart de næste 13 kilometer inden vi rammer byen Le Monetier - Les Baines hvor vores hotel ligger smukt ud til hovedvejen. Denne dag har vi lidt ekstra tid til hygge, du kan vælge at gå op i byen og drikke en øl der eller slappe af ved kaminen. Skulle folk have problemer med cyklen kan vi arrangere en tur til cykelhandleren i Bourg for foden af Alpe de Huez. Middagen på hotellet er et hit, mange gode retter bliver serveret og der er vin med i prisen.
Bramans til le Monetier les-Bains: Distance: 87 km. Højdemeter: 2.100 hm.
Bjerge på dagens etape:
Col du Télégraphe og Col du Galibier, 2.642 moh., 34 km., 5,5% i snit

Dag 5:
Dag 5 er en ”transportdag” hvor det stort set går nedad hele vejen. Der er kun 2 mindre knolde som skal bestiges inden vi ankommer til målbyen Sisteron, som flere gangen har været start- og slutby i Toursammenhæng,
Monetier-les-Bains til Sisteron 147 km. og 1.387 højdemeter

Link til ruten: http://ridewithgps.com/routes/272155

Bjerge på dagens etape:

Col Lebraut 1.100 m., 8,4 km., 277 højdemeter, 3,3% i snit (ingen link)

Col de Sarraut 985 m., 11,5 km., 345 højdemeter, 3% i snit (ingen link)

Dag 6:
Vi starter med en meget lang og blød opkørsel til Col De la Pigiere. Herefter endnu en let opkørelsel til Col de Macuegne. Så er vi klar til Mt. Ventoux, som vi tager fra nordsiden via Sault inden vi kører til byen Orange, det første sted hvor Ruby Rejser startede med cykelferie fra i 1986.
Sisteron til Orange 146 km. og 1.932 højdemeter

Link til ruten: http://ridewithgps.com/routes/272186

Bjerge på dagens etape:

Col de la Pigiere 968 m., 41 km., 508 højdemeter, 1,2% i snit, (ingen link)

Col de Macuegne 1068 m., 4,6 km., 220 højdemeter, 4,8% i snit, (ingen link)

Mount Ventoux 1912 m. (fra Sault), 25,7 km., 1.152 højdemeter, 4,5% i snit,

link http://www.cols-cyclisme.com/images/courbes/32.gif

Dag 7:
I dag skal vi prøve kræfter med det skaldede bjerg fra syd, ruten som du jo kender så godt fra tv. Ruten er fra bjergets værste side og du vil få en klump i halsen, når du i strid modvind kører forbi mindesmærket for Tom Simson, som døde her i sin kamp for at nå toppen. Det er en fantastisk opkørsel, som nok skal tage pusten fra de fleste. På toppen venter en fantastisk nedkørsel hvor vi samler op i bunden, for at tage de sidste kilometer tilbage til det hyggelige hotel i Orange for omklædning, pakning af cykler og festmiddag.

Orange - Mount Ventoux - Orange 114 km. og 1.991 højdemeter.

Link til ruten: http://ridewithgps.com/routes/272241
Bjerg på dagens etape:
Mount Ventoux 1912 m. (fra Beoin), 22,7 km, 1622 højdemeter, 7,1% i snit

Link: http://www.cols-cyclisme.com/images/courbes/34.gif
Dag 8:
Der er meget tidlig afgang med bus til lufthavnen i Montpellier, hvorfra vi flyver kl. 09.10 med ankomst til Kastrup kl. 11.25
Priser mv
Priser pr. person i delt dobbeltværelse
10.09 - 17.09 2011: kr. 8.400

Ved samlet bestilling og booking af 11 personer får en person frirejse.
Ved bestillinger af et ulige antal personer vil en person blive booket på deleværelse med en anden deltager af samme køn.


Prisen inkluderer:
Flyrejse t/r
Transport af cykel i kassevogn
Ophold med halvpension, 7 nætter på skiftende hoteller
Danske turledere under hele turen
Tekniske informationer, rejsetider mv.
Gearing
Med hensyn til gearing kan det anbefales at bruge noget der ligner 39/28, eller få monteret en tribbel krans da
der er mange lange, og ind i mellem, stejle opkørsler.

Transport af cykler
Hvis I er en gruppe, kan der laves andre aftaler med os om andre opsamlingssteder.

Iøvrigt vil vi følge denne opsamlinsplan:

Onsdag aften: 20.00 opsamling Gl. Ellebjerg st.
Torsdag morgen: 06.30 Slagelse, trafikcenter
08.00 Odense, p-plads v. rundkørsel Ørbækvej/Østre Ringvej
09.00 Fredericia Banegård
10.00 Padborg, OK trucktank.

Hjemkomst af cykler vil være i løbet af søndagen. Afhentning aftales inden hjemrejse.

Du skal afmontere pedalerne på din cykel. Vi pakker din cykel med tæpper og pap så de ikke tager skade. Bemærk venligst: din cykel er forsikret mod biluheld og alvorlige skader. Sørg alligevel for at have en forsikring der dækker transportskader og cykel i udlandet.

Foreløbigt planlagte flytider

10.09.11: Afrejse Kastrup kl. 14:30 med SK617, ankomst Geneve kl 16:30
17.09.11: Hjemrejse Montpellier kl. 09.10 med QI3402, ankomst Kastrup kl. 11.25
Dim lights
Dim lights
Dim lights
dscn1184

dscn1212

dscn1222

dscn1256

dscn1271

dscn1284

dscn1307

dscn1324

dscn1361

dscn1385

dscn1393

dscn1416