I Faustos baghjul

27062010122

Fausto Coppi og de italienske alper - 2012 er klar. Tilmeld dig nu

Hvis du har prøvet at cykle i den franske side af alperne, vil du opleve en helt ny side af alperne i både Italien og Frankrig.
Der ligger mange spændende stigninger i dette område, som mange har hørt om, men ikke har prøvet.
Fælles for disse stigninger er at de er på små veje og er lidt mere hidsige end dem, som du ellers finder i Frankrig.
Se vores dagbog fra 2011 her

I 2012 har vi flere nye spændende stigninger, som du kan udfordre dig selv med. Vi skal op på - Restefond La Bonette - Vars - Allos - Colle de Morti - Cayolle - Lombarda - Isola 2000 - for bare at nævne nogle af dem vi tænker på.
Skal du være en af de personer, der med begejstring kan fortælle om dine store udfordringer i 2012! det håber vi.

Dim lights



Fausto Coppi er en italiensk cykellegende, "Mestrenes mestre", vinder af Giro d'Italia 5 gange og vinder af Tour de France 2 gange.

Vil du vide mere om Fausto Coppi, se mere her

Fausto Coppi løbets hjemmeside

Program for turen.

Dag 1: Ankomst til Nice lufthavn og bustransport til vores hotel midt i Cuneo. Vi skal i 2012 bo på selve torvet i Cuneo. Hotellet hedder Royal Superga. Efter udpakning tager vi en lille tur på 50 kilomter for at prøve Montemale - stigningen, som du måske kender fra Fauto Coppi Løbet. Turen har ca. 500 højdemeter. Se ruten her

Vi afholder informationsmøde efter vores middag på hotellet.

p1020553

Dag 2: Turen byder på den frygtede stigning op til Colle de Morti - Fauniera - dødens bjerg. På toppen ses statuen af Marco Pantani. Turen har kun et stort bjerg - men hvilken et. Mange steder finder vi stejle stykker med op til 15 %. Fantastisk nedkørsel og natur mod byen Demonte.  I byen spiser vi frokost og gør klar til at bestige et mindre bjerg, som hedder Madonna Del Colleto og ligger i 1304 meters højde. Denne stigning er ny i forhold til år 2011. Stigningen bruges også  i Fausto løbet. Turen har en længde på 110 km med ca. 2600 højdemeter. Se ruten her

p1020563

Dag 3: Dagen byder på fantastisk små veje med spektakulære opkørsler - vi kørte den i 2011 og fik mange store oplevelser. Enkelte måtte af og gå flere steder på ruten Cry. Frokosten bliver indtaget ved byen Viola på en sportsbar med en fantastisk "smuk" betjening Tongue out. Ruten byder på 6 toppe som skal forceres. Vi kører hjem via den smukke by Mondovi med det smukke springvand i byens centrum. Vi vil i 2012 gøre holdt her og få en kaffe. Turen er på 128 km med 2200 højde meter. Se den barske rute fra 2011 her

20062011822

Dag 4: Det er sidste dag med udgangspunkt i Cuneo. Turen ligger halvvejs og bruges som en slags restitutionstur, men tag ikke fejl af bjerget Prato Nevoso. Bjerget minder lidt om Alpe De Huez - dog lidt kortere. Bjergets top ligger i næsten 1600 højdemeter. Frokosten indtages efter 73 km - her står menuen på Pizza med Cola. Efter frokost af mindre veje mod Mondovi endnu engang. Som altid slutter vi af med et - måske to - glas øl på det smukke torv i Cuneo. Turen er ca. 110 kilometer med 1600 højdemeter. Se ruten fra 2011 her

p1020624

Dag 5: Det er flyttedag og dermed også dagen, hvor benene virkelig skal bruges. Vi skal over to store stigniger, som nok skal tage pusten fra de fleste. Vi kører af små hyggelige veje til vi når stignigen Colle de Lombarda.  Herefter nedkørsel til Isola, inden vi bestiger det berømte og berygtede bjerg Restefont La bonette i 2802 meters højde. Nedkørslen er helt fantastisk på ny asfalt, læg mærke til de mange Marmotter, der lever her oppe i den tynde luft. Vi afslutter dagen på det kendte cykelhotel -  Grand Hotel i Barcalonette. På turen op og ned af Restefont møder vi flere af Napoleons fæstningsanlæg. Du bør onde dig selv at stoppe op og besøge disse spøgelses byer. Turen er på 150 km med hele 3600 højdemeter. Vi kalder den kongeetapen. Se ruten her

p1020591

Dag 6: Vi kører ud på en spændende og hård etape, 3 stigninger bestiges denne dag . Col de Allos i 2250 meters højde, som du kender fra Nice turene og Tour de France - ned til den smukke by Colmars, hvor vi indtager vores frokost inden vi tager fat på dages 2 stigning  "Col De Champs" med top i 2087 meters højde. Videre mod sidste stigning Col de Cayolle i 2326 meters højde. Ialt ca. 3100 højdemeter fordelt på 120 km. Se ruten her. Er du slidt efter de siste par dages strabadser, kan der alternativt laves en tur til Col de Vars og retur.

18062011806

Dag 7: Sidste dag på cykel bringer os fra Barcalonette til Nice. Vi starter med opkørsel af den meget smukke stigning Col de Cayolle. Opkørslen er på 29 kilometer inden det går 120 kilometer ned gennem de røde bjerge for at ankomme til vores hotel ved kysten nær Nice. Turen er på 150 kilometer med 1500 højdemeter. Afslutning på hotellet og pakning af cykler inden festmidagen kan begynde. Se ruten her

p6180104

Dag 8: Afgang fra Nice Lufthavn med fly.

En tur på 825 km med 15000 højdemeter - så husk at få trænet.

Turen har en hårdhed på 4,5 stjerner ud af 5

Læsning af cykler: Sker den 20/9 både fra Sjælland og Fyn og Jylland - mere senere

Aflæsning sker samme steder, dette aftales på hotellet sidste aften.

Jeres cykelteam består af: Kjeld Myhre og Søren Kjær og ikke midst Martin Lund også kaldet "Chipollini". Chauffør er Henrik Scheller

Service på ruten: Vi gør holdt på cafe`er for at indtage frokost og lignende for egen regning.

Du bør altid have lidt mad og drikke med, hvis bilen ikke kan følge os. Vi gør ophold i byerne inden opstigningen og efter. På den måde har vi mulighed for at forberede turen optimalt.

Bemærk at der er ingen kiosker på hver bjergtop.

Servicebilen medbribger: Vand, tæpper og din rygsæk med det, som du ønsker. På infomødet vil vi komme med anbefalinger til pakning af nødposen, som vi kalder din rygsæk.

Husk at servicebilen gør alt hvad den kan for at følge jer, men vi ved af erfaring, at dette ikke altid er tilfældet. Derfor husk, at du altid skal kunne klare dig på egen hånd.

Medbring: Telefon - Sygesikringskort - Penge - løse ærmer og vindvest hver dag.

Infomøde:

Vi afholder et infomøde om hele turen efter første etape. Her vil du bilve præsenteret for dine guider og de ting, vi har forberedt til jer.

Husk at det er en hård tur, så ømme ben vil forekomme.

Cyklen:

På denne tur vil du møde muren, som det kaldes i marathonløb. Stigningerne er voldsomme og har et langt forløb - Vi kan derfor kun anbefale, at du som minimum har Compact klinger foran, 50-34 tænder.

På bagkrænsen anbefaler vi op til 29 tænder. Du bør også have en sadeltaske med en ekstra slange og værktøj samt dækjern. Du skal naturligvis have 2 dunke på og dine dæk bør være i en god kvalitet uden lapper på slangerne, da disse lapper vil løsne sig i varmt vejr.

Jeg vil anbefale almindelige hjul med almindelige eger, da carbon hjul ikke egner sig til disse bjerge, ofte er de svære af få repareret i et fremmed land. Husk at få tjekket dine bremseklodser grundigt - sæt eventuelt nye på inden du tager afsted.

Vi medbringer en ekstra cykel , hvis du skulle få brug for denne. Lejeafgift er 10 euro pr.dag.

Påklædning: Det plejer at være varmt, når vi starter fra hotellet. Du skal dog altid huske en vindvest og løse ærmer. På hver bjergtop kan der være koldt, derfor er det vigtigt at tænker over dette. Medbring gerne varmecreme, det kan hjælpe dig først på dagen.

Dim lights

På denne video ser du Kjeld Myhre køre ned af Colle d'Esischie, som er mere krævende i forhold til de andre nedkørsler som du kender i Frankrig. Nedkørslen er ikke med i vores tur 2012.

Selve nedkørslen er også en del af Cykelløbet Fauto Coppi for motionister, som afholdes i samme weekend som La Marmotte. Løbet er på 200 km på en dag med 4500 højdemeter.

Har du fået nok af La Marmotte, bør du prøve dette arrangement eller turen den vilde tur nedenfor. Vi kører på cykel- og gedestier Cool, istedet for brede motorveje, og med mange flere stejle op og nedkørsler.

Den vilde udfordring - Super RANDONNÈE holdes kun hvert andet år, næste gang i 2012: 440 km med 11300 højde meter: Start i Cuneo – colle della Lombarda (2350 m) – colle Bonette (2802 m) – col de Vars (2000 m) – col de l’Isoard (2360 m) – colle dell’Agnello (2744 m) – Colle di Sampeyre(2284 m), Colle Esischie (2370 m), Colle Fauniera (2480 m), Madonna del Colletto(1310 m). Cuneo.  En kamp mod dig selv  44 timer må du max bruge. se mere her

Vi glæder os til en fantastisk efterårstur i 2012.

Mange hilsner fra jeres turguider.

Søren Kjær Nielsen/Kjeld Myhre

btn_tilmeld