Den lille tur

Rute 5 er nok en af de mindste ture vi tager, den er ofte tiltrængt og en forberedelse til vores tur i morgen hvis ellers vejret vil. Vi starter I Palma området og kører vest mod Calvia, i Calvia køres til byen Es Capdella. Fra Es Capdella starter nu første opkørsel mod byen Galilea, det er en meget skøn opkørsel som ikke er så lang og du kan udfordre dine venner her, på toppen samles op og vi skal nu fortsætte på en god nedkørsel til byen Puigpunyent, her skal du passe lidt på, svingene kan godt hælde lidt forkert, det mærkede jeg sidste år da cyklen lige pludselig forsvandt under mig, heldigvis lå jeg først så Jan kunne nå at bremse, et par dejlige minder fik jeg med hjem men heldigvis intet brækket
.

galilea

I Puigpunyent skal vi over næst stigning som også er vejen til Esporles, endnu en dejlig stigning med en god nedkørsel inden Esporles, hvor vi vælger at tanke op.

Vi begiver os nu på vej hjem først skal vi over en lille bakke for derefter at køre nedad inden vi møder byen Establiments hvor vi midt i byen drejer til højre mod Calvia igen.

Halvvejs mod Calvia drejer vi til venstre og tager Militær bakken fra den anden side, stigningen her er ikke så slem, men med alle de strabadser vi har været igennem de sidste par dage kan den virke slem nok, jeg vil anbefale at du denne dag tager den med ro, da vi i morgen skal ud på den tur jeg har valgt at kalde vores kongeetape.

Fra Militærbjerget kører vi over Genova ned til Lise for at nyde sol og strand.

Turens længde er på 72 km og kan klares på ca. 3-4 timer, du skal regne med 1275 højde meter denne dag, så hel nem er den ikke.

Se og download ruten her

genova

cimg0185

cimg0186

cimg0187

cimg0189