Rute 3 er nok en af de længste ture du begiver dig i færd med, den har alt det du gerne vil have hvis du vil køre fladt, inklusiv en kanon stigning. Ruten går igen ud over Arenal kysten og nogle af de smukke byer der ligger ved syd kysten. Det er en af ture som skal tages med ro da vi kommer op på ca. 190 km. Fra Arenal kysten kører vi ud til fyret ved Cap Blank og fortsætter af mindre veje mod Ses Salines (ca. 30 km). Fra denne by går turen til den noget større by Santanyi, hvor vi så kører nordpå mod Felanixt. I denne smukke by gør vi holdt på torvet for at forberede os på dagens eneste opkørsel til Munken.
Når du er her har du ca. kørt 90 km og tænker sikkert at du har langt hjem, ja der er langt hjem, men netop derfor bør denne dag foregå i fornuftigt tempo. Fra Felanixt til toppen af Munken er der ca. 10 km, du skal finde vejen mod Portocolom (rute 401) så kommer den på din højre side. Den hedder Santuari de Sant Salvador, se graf. Fra toppen af denne har du en helt fabelagtig udsigt og du bør tage dit kamera med.
Fra toppen skal vi nu hjem igen, vi tager en anden vej en den vi kom af, vi kører 12,5 km til byen Campos eller Porreres af små dejlige veje med et par bakker på. Efter Campos sætter vi næste mål, byen Llucmajor. Herfra kan du vælge den store landevej, ca 14,5 km, jeg vil dog hellere foreslå at du tager de små som er lidt længere men meget mere hyggelige, det er nok det dobbelte i km men du vil ikke fortryde det. Du skal derfor sætte næsen mod sydvest og fyret ved Cap Blanc, altså samme sted som udkørslen. Så er det bare tilbage til Arenal og Palma.
Det er en stor mundfuld ca. køretid 7 timer, derudover de pauser som du vælger at tage.
Se og download ruten her




