Ruter på Mallorca

På disse sider vil jeg komme med et par bud på hvilke ruter du bør se når du er her. Jeg tager udgangspunkt i at du bor i Palma området, idet jeg ikke selv har boet i Alcudia. Det som du bør tænke på er, at du skal holde øje med vejret når du vælger din etape, er det godt vejr kan du godt køre op i bjergene på nordøen, er det derimod regn eller tunge skyer bør du holde dig i syd eller på midtøen.

Svend Erik som jeg tit har boet sammen med fortalte at, de prøvede at køre op i bjergene en dag hvor der var mange skyer deroppe, det skulle de aldrig have gjort, de blev fanget af et snevejr som bevirkede at de næsten ikke kunne komme ned, da de så var nede, var de så forfrosne at de måtte tage fingrene i munden for at få følelsen tilbage. Resten af gruppen var kørt tilbage til Lise idet de vidste bedre, de havde sol og sad med en øl i hånden og nød solen.

Så derfor vælg dine ture med omhu så du ikke kommer i samme situation. Med hensyn til regn, så skal du passe meget på, især på nedkørsler, vejene er spejl-glatte og du føler at du sidder med livet i hænderne når du skal hjem fra bjergene. Jeg har på Soller stigningen kørt op i regnvejr, jeg sad ned og kørte stille og roligt og alligevel ville mit baghjul gerne slippe asfalten.

cimg0041

cimg0042

cimg0047

cimg0048